Sidste kontingent for 2015… og boldspil samt grill

I uge 33 kommer Bestyrelsen for Sdr. Tranders Borgerforening rundt til de husstande, som vi desværre ikke har kunnet nå før, for at indkassere kontingent. Hvis vi ikke finder nogen hjemme lægger vi et girokort i postkassen, samt en beskrivelse af Borgerforeningen samt vores næste arrangement:

Boldspil og grill nu på lørdag den 15. august fra kl. 15 i Parken.

Vi starter med at spille bold – og det kan være både fodbold, rundbold eller andet – for dem der vil være med.
For at holde “dampen oppe” giver Borgerforeningen gratis saft og kiks…  🙂

Fra kl. 17.30 er der fælles hygge i Parken. Medbring egen grill, mad og drikkevarer dertil. Vi sælger drikkevarer så længe lager haves…

Og så kan vi hygge sammen så længe folk ønsker at være med.

Vi ses!

Mange hilsener

Sdr. Tranders Borgerforening