1. nyhedsbrev 30. 12. 2019

Glædelig jul

Sdr. Tranders Borgerforening har haft en del kontakt med kommunen i efteråret 2019 om både stort og småt – kunne man sige. Men ikke desto mindre om ting vi har syntes er vigtige eller vi har undret os over.

Byskiltning til Sdr. Tranders

Skiltningen ind til Sdr. Tranders er meget forskelligt. Vi har forelagt det kommunen, men medio december endnu ikke fået svar.

Porten, lågen og stier i Parken

Seperatkloakeringen i Parken er ved at være færdig. Men især stierne ved lågen ud mod Sdr. Tranders Vej er ikke blevet genetableret.

Ift. portene er den ene søjle blevet malet flot op – men ikke de øvrige to søjler. Selve lågen trænger også til en omgang.

Vi har kontaktet Envidan for at høre om de tager sig af det – men medio december endnu ikke fået svar.

Bænke i Parken

Vi har talt med kommunen om nogle af bænkene i Parken, da de er faldefærdige. Vi har fået 2 nye og får sat yderligere nye bænke op! Derudover har vi fjernet en tilsvarende faldefærdig bænk som ikke tilhørte kommunen.

Busdepot ved HMK Bilcon

Der har været en del bemærkninger fra borgere angående det planlagte busdepot ved HMK Bilcon. Se under Punkt 8 her: https://www.aalborg.dk/politik/dagsordener-og-referater/by-og-landskabsudvalget.aspx?udvalgid=17&moedetitel=2019-12-05%2008.30

Nyt Forsamlingshus

Møde med Jane Tange fra Aalborg Kommunes Landdistriktsområdet d. 19.11.2019

Som bekendt har vi fået tilsagn på 500.000kr. fra kommunen til et nyt forsamlingshus. I bestyrelsen for Sdr. Tranders Borgerforening, som jo samtidig er bestyrelsen for Huset, tog vi sagen op.

Vi aftalte et møde med den ansvarlige for forsamlingshuse i Aalborg Kommune, Jane Tange. Vi præsenterede mulighederne for at få udskiftet det gamle hus. Jane/ Kommunen var meget åbent for hvordan pengene skulle udmøntes: F.eks. som en renovering af det nuværende, en ny pavillon, et madpakkehus eller det gamle skitseforslag. Kommunen havde ikke nogen præferencer ift. hvilken løsning vi vælger. Så det er op til os om at bestemme. Og os = borgerne i Sdr. Tranders!!

Eneste krav var dog at pengene skal bruges i 2020.

Derfor skal vi smøge ærmerne op.

Kom og hør mere om dette vigtige og vægtige punkt til vores generalforsamling torsdag d. 30. januar 2020 kl. 19.00 i Huset i Parken.