Arbejdsgruppen har stadig ligget i skyggen af sommerferien. Men nu sker der ting igen! Desværre blev mødet med Aalborg Kommune udsat i sidste øjeblik – til starten af september. Hermed følger månedsstatus for august 2022 for projektet med Nyt Forsamlingshus i Sønder Tranders.
Siden sidst:
2022-08-05: Fremsendelse af helhedsplan til Thomas Ørum (Aalborg Kommune) med henblik på at udarbejde leje- og driftsaftale for arealet, hvor Huset står.
2022-08-08: Arbejdsgruppen blev informeret om, at jurist Thomas Ørum er blevet erstattet af Anne Cathrine Thomsen som juridisk kontaktperson fra Aalborg Kommune på projektet.
2022-08-18: Møde med Jakob Risager (Aalborg Kommune) vedr. landzonetilladelse, specielt i relation til parkeringsforhold.
2022-08-19: Opfølgende møde med Jakob Risager (Aalborg Kommune) vedr. landzonetilladelse, specielt i relation til forhold vedrørende renovation.
2022-08-30: Møde med rådgiver vedr. nedrivningstilladelse. Ansøgning om nedrivningstilladelse indsendt til Aalborg Kommune.
Igangværende:
Dialog med arbejdsgruppens rådgiver (ISC) ang. udarbejdelse af dokumentation relateret til brandforhold.
Ansøgning om landzonetilladelse og dialog med sagsbehandler, herunder udarbejdelse af supplerende materiale forespurgt af Aalborg Kommunes sagsbehandler.
Gennemgang af dokumentation relateret til miljøkortlægning forud nedrivning af eksisterende forsamlingshus og frysehus, herunder ansøgning om nedrivningstilladelse.
Afklaring af leje- og driftsaftale for arealet med Aalborg Kommune.
Fremadrettet:
Uge 36: Møde med Jane Tange ang. projektet som helhed, herunder forlængelse af bevillinger og projektets fremadrettede fokus (OBS: Flyttet til uge 37).
Fortsat arbejde med forberedelse af byggesagsdokumenter, specielt med fokus på brand-relaterede aspekter og landzonetilladelse.
Ansøgning om nedrivningstilladelse af eksisterende forsamlingshus og frysehus.
Revurdering af finansieringsplan samt indhentning af opdaterede tilbud.