Månedsstatus december 2021

Glædelig jul og godt nytår!

Så gik der endnu et år med projekt ”Nyt forsamlingshus i Sønder Tranders” 😊
Det er vores vurdering, at vi har rykket os langt i løbet af 2021, og vi kommer tættere og tættere på en realisering af projektet.

Der er stadig hurdles, som vi skal overvinde, men tingene skrider fremad. Selvom vi alle ønskede, at det ville gå hurtigere, så må vi også sande, at tingene tager tid, og at frivilligt arbejde tager endnu længere tid 😊

Dags dato har vi modtaget tilsagn om finansiering på i alt ca. 1.450.000 kr.
Herfra skal trækkes udgifter til forprojekt og byggesag på i alt ca. 150.000 kr. Dermed er vi meget tæt på mål, såfremt vi får positiv tilbagemelding på vores ansøgning til Aalborg Kommunes Forsamlingshuspulje i starten af 2022.

Hermed følger månedsstatus for december 2021 for projektet med Nyt Forsamlingshus i Sønder Tranders.

Siden sidst:

2021-12-02: Tilsagn på økonomisk støtte i alt 200.000 kr. fra Norlys Vækstpulje.

2021-12-06: Møde i arbejdsgruppen med følgende fokusområder:
a) Status på finansiering
b) Fremadrettet vedr. areal- og driftsaftale
c) Status på byggesag
d) Kommunikation om projektet

Igangværende:

Dialog med arbejdsgruppens rådgiver (ISC) ang. udarbejdelse af dokumentation relateret til brandforhold.

Opstart på udarbejdelse af dokumentation relateret til konstruktionsforhold. Forventet opstart primo 2022.

Afklaring af leje- og driftsaftale for arealet med Aalborg Kommune – genoptagelse af dialog som følge af fuldmagt til brug ifm. byggeansøgning.

Fremadrettet:

Januar 2022: Forventet svar fra Aalborg Kommunes Forsamlingshuspulje.

Januar 2022: Generalforsamling i både Sdr. Tranders Borgerforeningen og Huset.

Fortsat arbejde med forberedelse af byggesagsdokumenter, specielt med fokus på konstruktions- og brandrelaterede aspekter.

Status og opsamling vedr. finansiering af projektet.

I ønskes alle en god jul og godt nytår!

Arbejdsgruppen for Nyt Forsamlingshus i Sønder Tranders